Novo Nordisk Fonden i dobbeltrolle – tjener milliarder på fedmemedicin og er storleverandør til fødevareindustrien

»Vi fremmer menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed«, står der på et banner, når man træder ind ad døren hos verdens rigeste erhvervsdrivende fond, Novo Nordisk Fonden. Alle ved, at fonden de seneste 100 år har tjent milliarder på at sælge medicin mod diabetes og de seneste år også mod fedme. Men at fonden i årtier har tjent penge på at sælge ingredienser, som kan gøre selv usunde fødevarer mere lokkende og lækre, er noget, de færreste har tænkt over. Indtil nu. Og det er et etisk dilemma, at Novo-familien tjener penge på både vægttabsmedicin og ingredienser, der kan hjælpe den usunde del af fødevareindustrien med at gøre deres varer mere indbydende. Det mener Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Roskilde Universitet Center, RUC. »Der er tale om et etisk dilemma. Det stiller Novo Nordisk Fonden med et stort ansvar,« siger han. »Novo Nordisk Fonden er blevet meget rig og magtfuld. I takt med væksten udvides fokus også, når det handler om etisk ansvar,« siger han og fortsætter: »Derfor bliver fonden nødt til at være mere aktiv og formulere en strategi for det etiske ansvar, som gælder, når man både ejer en stor virksomhed, der leverer til fødevareindustrien, og en endnu større virksomhed, der behandler nogle af de sygdomme, som fødevareindustrien delvist er skyld i,« siger Jacob Dahl Rendtorff. De to virksomheder, der er tale om, er medicinalkoncernen Novo Nordisk – der har sat verden på den anden ende med lanceringen af vægttabs- og diabetesmedicinen Wegovy og Ozempic – og Novonesis, som er en af verdens største underleverandører af biologiske ingredienser til den globale fødevareindustri. En fødevareindustri, som ifølge en ekspert på området delvist har ansvaret for den fedmeepidemi, der har ramt verden de seneste årtier: »Industrien har helt sikkert et ansvar. Det er dem, der stiller brødet på bordet. De har opskrifterne, de producerer maden, og de tilbyder den til forbrugerne,« siger professor i bæredygtighed Tobias Hahn fra Esade Business School i Barcelona. Han forsker i de konflikter og paradokser, der opstår, når bæredygtighed og forretningsmål ikke passer sammen, og har blandt andet set på de udfordringer, fødevarevirksomheder står over for i forhold til fedme. »Forbrugerne har også selv et valg. Men i betragtning af, at der er en enorm informationsasymmetri (skævhed i informationen, red.), ved forbrugerne ikke i detaljer, hvad der kommer i maden, hvordan maden bliver produceret, hvad den gør ved deres sundhed. Det gør industrien,« siger Tobias Hahn. Tobias Hahn mener også, at Novo Nordisk Fonden står med et etisk dilemma, når den har et ben i både fødevareindustrien og fedmemarkedet. »Men det er en af de mere indviklede etiske problemstillinger,« siger han. Novo Nordisk Fonden kan derimod ikke se problemet. »Vi ser ingen modsætning i at være ejer af de to virksomheder,« lyder det i et skriftligt svar fra fondens kommunikationsdirektør, Steffen Pierini Lüders. »Vi er stolte over at være majoritetsejer af to virksomheder, der på hver sin måde bidrager til at forbedre menneskers sundhed. Novo Nordisk producerer livreddende medicin til mennesker i hele verden, og Novonesis er med til at understøtte udvikling af nye, bedre og mere bæredygtige fødevarer til gavn for samfundet,« skriver han. Novo søder cola i USA Novo Nordisk Fondens involvering i fødevareindustrien går årtier tilbage og begyndte med, at det daværende Novo i 1974 opfandt et enzym, som de døbte Sweetzyme. Det kan lave majsstivelse om til såkaldt højfruktose-majssirup, og det blev hurtigt en stor succes i fødevareindustrien i USA. Ikke mindst fordi Coca-Cola og Pepsi i 1984 valgte at skifte sukker 100 procent ud med siruppen – lavet med hjælp fra Sweetzyme – i USA. Salget af majssirup og dermed Sweetzyme gik strygende op gennem 1990erne, hvor Novo var blevet til Novo Nordisk, og forskeren Lotte Bjerre Knudsen samtidig kæmpede for at få Novo Nordisk til at interessere sig for det nye tarmhormon GLP-1 til diabetes- og fedmebehandling. Siden kom sukkerfrie sødemidler til, og salget faldt igen. Men Novonesis har stadig Sweetzyme på hylden for planetary health-løsninger – det vil sige løsninger, som bidrager til at udnytte Jordens ressourcer bedre. Selvom der hen ad vejen opstod skarp kritik af og debat om brugen af majssirup, blev der aldrig stillet spørgsmålstegn ved insulin- og enzymproducenten Novo Nordisks rolle i sukkerindustrien. Dengang var der ikke samme fokus på underleverandørers ansvar som i dag. Over de seneste 20-30 år har Novozymes, som blev spundet ud af Novo Nordisk i 2000, til gengæld opbygget en stærk position inden for enzymer til bageindustrien og andre dele af fødevareindustrien. I 2012 overtog Novo Nordisk Fonden en stor aktiepost i Chr. Hansen, verdens største leverandør af ingredienser og enzymer til mejeri- og kødindustrien. Og i januar i år slog de to selskaber pjalterne sammen og blev til Novonesis. Novonesis er dermed én af verdens fem største ingrediensvirksomheder og den eneste, der udelukkende leverer biologiske ingredienser som enzymer og bakteriekulturer. Efter fusionen kan Novonesis prale af at nå ud på spisebordet hos mindst to milliarder mennesker kloden over – hver eneste dag. En muffin, der smelter i din mund Enzymer og bakteriekulturer kan bruges til at forlænge levetiden i brød, yoghurt, pølser og kødpålæg. De kan også erstatte en lang række af de tilsætningsstoffer, som fødevareindustrien traditionelt har brugt, de bidrager til at få maden til at smage lækkert, se godt ud og have den helt rigtige tekstur, når produkterne rammer forbrugernes ganer. Det kan gøre fødevarerne sundere. Derudover er fordelen også, at fødevareproducenterne ikke behøver at oplyse, at de har brugt Novonesis' enzymer i produktionsprocessen, fordi der ikke er rester af enzymerne i de færdige produkter. Men ingredienserne indgår også i produkter på listen over usunde fødevarer, som morgenmadsprodukter, kager, cookies, vafler, kiks, chips og pommes frites, fremgår det af produktoversigterne på selskabets hjemmeside. Her kan man læse om bageenzymerne med varemærkerne Novomyl, Sensa og OptiCake Excel, som for eksempel kan gøre dit rundstykke eller din wienerbasse ekstra lækker og indbydende: »Bagværk gør alles dag bedre. Og uanset om du bryder den sprøde skorpe på et rundstykke eller nyder en muffin, der smelter i din mund, er friskhed nøglen til nydelse.« »Bagere kan opnå den blødhed, elasticitet og fugtighed, som kunderne elsker, med vores løsninger. Det bedste af det hele er, at deres brød, wraps og kager kan bevare deres kvaliteter længere.« Udover at lave ingredienser er Novonesis også ofte dybt involveret i at udvikle og forbedre fødevareindustriens opskrifter. Fødevareindustrien opdrager ganen Ifølge Tobias Hahn gør fødevareindustrien generelt, hvad den kan, for at få forbrugerne til at købe deres fødevarer. »De spiller på metaboliske (fordøjelsesmæssige, red.) og fysiologiske egenskaber ved den slags mad, som folk foretrækker, samtidig med at de former smagen. Smag dannes af, hvad du er vant til at spise, af sukker- og saltniveauer. Meget af dette er også et spørgsmål om at opdrage ganen,« forklarer Tobias Hahn. »Derfor har fødevareindustrien en stor andel i, hvad vi spiser, og hvad vi foretrækker at spise. Det er svært at opveje, fordi det kræver en aktiv beslutning om ikke at indtage de her lettilgængelige fødevarer, men at tage andre valg og at spise sunde fødevarer,« siger Tobias Hahn. Jacob V. Paulsen, Novonesis’ koncerndirektør med ansvar for fødevarer, bekræfter, at Novonesis’ ingredienser også kan indgå i usunde fødevarer. »Det er klart, at der kan være nogle produkter, hvor vi stadig er i, som har andre elementer, som ikke er sunde,« siger Jacob V. Paulsen og bruger yoghurt og brød med højt sukkerindhold som eksempler. Han understreger dog, at det ikke er Novonesis’ ingredienser, der gør produkterne usunde. »Vi hjælper med at komme med et modsvar til de overforarbejdede fødevarer, som folk er skeptiske over for,« siger Jacob V. Paulsen. Men jeres ingredienser hjælper med produktionen og indgår også som en vigtig del af en række usunde fødevarer som kager og kiks, yoghurt med højt sukkerindhold og andre ting, som bliver betragtet som usunde. Hvordan hænger det sammen? »Det har du ret i. Men det er ikke vores ingredienser, der gør det usundt. Vi er hele tiden med til at skabe opskriften, der gør det sundere, og hvor vi får mere ud af råmaterialerne på en naturlig måde,« siger Jacob V. Paulsen. Ikke råd til sundhed Ingredienser, der tager udgangspunkt i biologiens egne løsninger, er ifølge Jacob V. Paulsen bedre end kemiske løsninger. Alene af den grund bliver fødevarerne sundere og mere bæredygtige. Er der grænser for, hvad I vil lægge enzymer og bakterier til i dag? »Vi har været igennem en frasalgsbølge, hvor vi til sidst er endt med at have en biology-only-profil, hvor vores produkter består af enzymer og bakterier. Altså helt naturlige ingredienser,« siger Jacob V. Paulsen. »Så jeg kan give dig tryghed omkring, at vi går efter sundhed, og at vi er med til at efterlade et stærkt bæredygtigt fodaftryk,« siger Jacob V. Paulsen. Men det er ofte forbundet med dilemmaer, blandt andet fordi de biologiske løsninger ofte er dyrere. »Sundhed er vigtigt, men der er nogle dilemmaer. Nogle gange vil kunden gerne have noget, der er billigt og kan produceres hurtigt, og så har man ikke råd til mere sundhed,« siger Jacob V. Paulsen. »Det er dilemmaer, som vi prøver at hjælpe kunderne med at løse. Det er typisk den store udfordring for os, for det kræver kompromiser,« siger han. Novos hårfine balance Professor Jacob Dahl Rendtorff fra RUC mener, at det i sidste ende er Novo Nordisk Fondens ansvar at sikre, at de to dele i forretningen begge arbejder for at øge sundheden. Tobias Hahn fra Esade Business School er til gengæld ikke så sikker. At holde Novo Nordisk Fonden og Novonesis ansvarlig for at bidrage til de usunde fødevarer, som fødevareindustrien producerer, er kompliceret, fordi Novonesis ikke aktivt producerer de søde kager og sprøde kiks, men ingredienser, som både kan bruges i sunde og usunde fødevarer. »Jeg kan se det etiske problem ved, at samme ejer producerer ingredienser, der kan blive brugt til at fremme fedme, og samtidig fremstiller et vægttabsmiddel. Men det er en hårfin balance, som de nok skal finde,« tilføjer han. Berlingske har spurgt Novo Nordisk Fonden, om fondes ledelse føler, at den har et særligt ansvar som ejer af to store, indflydelsesrige virksomheder inden for henholdsvis behandling af metaboliske sygdomme som diabetes og fedme og fødevareingredienser, og hvordan fonden i givet fald forvalter det ansvar. Til det svarer kommunikationsdirektør Steffen Pierini Lüders: »Novo Nordisk Fonden har et særligt ansvar for selskaberne i Novo Gruppen.« Han henviser til fondens politik for aktivt ejerskab på fondens hjemmeside. Heraf fremgår det, at Novo Nordisk Fonden drives uafhængigt af alle andre interesser end at skabe et stabilt grundlag for de kommercielle og forskningsmæssige aktiviteter i Novo Nordisk og Novonesis. Derudover har fonden en politik om at støtte forskning. Pengene skal blandt andet gå til forskere, der beskæftiger sig med diabetes og fedme, men fonden uddeler også penge til biotek, naturvidenskab og bæredygtighed. 1,3 promille til forskning i fedme og ernæring Det er dog meget begrænset, hvor meget fonden i øjeblikket uddeler til kombineret fedme- og ernæringsforskning. Sidste år udbetalte Novo Nordisk Fonden i alt 7,7 milliarder kroner i støtte til forskning, men blot ti millioner kroner – eller 1,3 promille af de samlede udbetalinger – gik direkte til forskning i fedme- og ernæringsvidenskab. Det fremgår af den årlige rapport om fondens samfundsmæssige indvirkning. En tredjedel af midlerne eller 2,5 milliarder kroner gik til forskning i medicinske formål, mens 674 millioner, eller omkring ni procent af midlerne, blev udbetalt til bioteknologisk forskning, herunder blandt andet i omstilling af landbrugs- og fødevareproduktion. Fonden har lavet en oversigt til Berlingske over de knap 30 forskningsprojekter inden for landbrug og fødevarer, som fonden har bevilget godt fire milliarder kroner i støtte til fra 2019 og frem til og med i år. Ingen af projekterne handler ifølge den kortfattede projektbeskrivelse om sammenhængen mellem ernæring og fedme. Jacob Dahl Rendtorff står fast på, at Novo Nordisk Fonden må på banen med en mere klar strategi for etik og et mere aktivt ejerskab. Han mener nemlig ikke, at fondens etiske udfordringer alene kan reduceres til at handle om dilemmaet i, at Novo Nordisk Fonden har et ben i både vægttabs- og fødevareindustrien. Novo Nordisk og hele den voldsomme udvikling af et helt nyt fedmemarked efterlader også en række uafklarede spørgsmål om etik og ansvar, som i sidste ende lander på Novo Nordisk Fondens bord. »Indtil nu er det mit indtryk, at fokus på bæredygtighed og etik har været overladt til direktionerne i de to virksomheder (Novo Nordisk og Novonesis, red.). Nu står begge virksomheder over for meget store etiske udfordringer. Det er fonden som ejer, der i dag skal håndtere det store etiske ansvar,« siger Jacob Dahl Rendtorff. Når virksomhederne vokser, udvides og skærpes fokus, når det handler om etisk ansvar, og det er det, der rammer Novo-familien nu. »Novo har været stolte over, at de kunne producere så meget fedmemedicin, vokse så meget og tjene så mange penge, men har måske ikke fået tænkt ordentligt over deres ansvar og de etiske udfordringer, der følger med,« siger Jacob Dahl Rendtorff. »Fonden har også været tilbageholdende med at melde noget ud om sin etiske politik. Jeg tror ikke, de helt har indset, at den størrelse og den indflydelse, de har fået, giver et nyt ansvar,« siger Jacob Dahl Rendtorff. Ingen skummel plan Spørgsmålet er ifølge Jacob Dahl Rendtorff ultimativt, om fonden kan eje begge virksomheder. Set fra Tobias Hahns side er frasalg dog næppe en gangbar løsning. »Fra et etisk investorsynspunkt vil du nok på et tidspunkt sige, ja, disse to virksomheder kunne adskilles, og måske den ene skulle sælges. Men hvis Novonesis ikke sælger ingredienserne, vil en anden bare sælge dem. Og Novo Nordisk Fonden tjener ikke færre penge, for efterspørgslen efter fedmemidler vil stadig være der,« siger Tobias Hahn. Han understreger dog, at han ingen grund har til at tro, at Novo Nordisk Fonden ligger inde med en stor »skummel plan« om først at levere ingredienser til fødevareindustrien og hjælpe dem med at få folk til at overspise og tage på for derefter at sælge vægttabsmedicin til de tykke. »Så man kan gøre det til en meget prangende diskussion og pege fingre ad Novo. Men hvad nu, hvis det fører til, at Novonesis holder op med at producere ingredienserne, eller Novo Nordisk Fonden sælger deres ingrediensaktiviteter? Så vil en anden bare samle det op og forfølge muligheden, for efterspørgslen er der stadig,« tilføjer Tobias Hahn. Novo Nordisk Fonden ser ingen alternativer til fondens nuværende strategi. Ifølge Steffen Pierini Lüders kan det nuværende fødevaresystem ikke brødføde en stigende verdensbefolkning med mad, der er bæredygtig, sund og nærende. Derfor er det nødvendigt at tænke i nye baner. »Omstilling af landbrug og udvikling af nye bæredygtige fødevarer, som er næringsrige og velsmagende og kan føre til ændring af kostvaner i den brede befolkning, kan være med til at forbedre ikke blot planetens, men også menneskers sundhed. De to ting hænger sammen,« skriver han. https://www.berlingske.dk/business/novo-nordisk-fonden-i-dobbeltrolle-tjener-milliarder-paa-fedmemedicin-og